Velkommen til Historiske Hotspots
Dette materiale retter sig mod alle, der ønsker at blive klogere på Aalborgs historie.
Vi har sat passernålen i Budolfi kirke og tegnet en cirkel med en radius på en kilometer. Inden for dette forholdsvis lille område har vi sat fokus på ti steder af særlig betydning for Aalborgs historie. Vi kalder dem Historiske Hotspots.
Følger du vores forslag til byvandring, tager vi dig med igennem historien fra 1431 i middelalderen over reformationens dramatiske begivenheder i 1530’erne og frem til renæssancen i 1600-tallet.
Du kan finde de ti små historier ved at scanne en QR-kode. Man kan nøjes med at se den lille dramatiserede sekvens, som spilles af vores dygtige børneskuespillere. Man kan også læse den lidt længere forklarende tekst. Endelig kan man åbne vores tekstkompendium, der er tænkt som et stykke undervisningsmateriale eller ekstra viden for den særligt interesserede.
Det er gratis at bruge og printe materialet. Blot skal du huske altid at oplyse kilden: Historiske Hotspots.
Materialet er blevet til på initiativ af Budolfi kirke og er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum, Aalborg Helligåndskloster, Klostermarksskolen og Folkekirkens hus.
Medvirkende er:
Ide og projektledelse: Hanne Dahl
Museumsfaglig rådgivning: Thea Højvang Rasmussen, Museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum
Museumsfaglig korrektur: Inger Kirstine Bladt, Museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum
Projektmedarbejder og tekstansvarlig: Mads Berger
Didaktisk rådgivning: Anette Barslev Hoffgaard
Skuespillere: Rasmus Barslev Hoffgaard, Sidsel Barslev Hoffgaard, Camilla Elsøe, Gaia Hamann-Madsen
Musik: Sangere Kasper Wang Sørensen og Casper Højalmen fra Budolfis Kantori under ledelse af Margrethe T. Østergaard
Budolfis Juniorkor under ledelse af Anna Vestergaard
Design og produktion: Burmester & Pentin
Hent flyer med QR-koder her (PDF-fil)