Undervisning/Quiz Om Historiske Hotspots Oversigtskort
 
 

2. Ung iværksætter (Jomfru Ane Gade)

Historien om den snaps der skulle gøre Aalborg berømt er historien om to fremsynede mænd i konkurrence med hinanden.

Isidor Henius var blot 25 år, da han kom til Aalborg fra Polen. Han var både ung og dygtig. Han har helt sikkert troet på sig selv og sine ideer. Det gør alle opfindere, ellers går de ikke i gang med at udvikle nye løsninger på kendte problemer.
Isidor Henius kom til Aalborg i 1843. Han blev ansat til at indrette et dampbrænderi, for det der dengang var Aalborgs største producent af sprit. Sprit der blev solgt som snaps eller brændevin.
Spritgården var også kendt som Wibroes brænderi. Når man indførte dampmaskinen i produktionen, kunne man lave meget mere snaps til en billigere pris. Dampmaskinen er den der gør det muligt at lave maskiner, der f.eks. kan stå for forarbejdning af, de kartofler man brugte til at fremstille alkohol af.
Isidor Henius var også den der indførte en metode til at fremstille en snaps uden de fusel-olier, som ellers blev dannet, når man destillerede.
Fusel-olie fik snapsen til at smage og lugte grimt. Men her er det, at vi kan se hvor nytænkende en mand Isidor Henius var. Han indførte en helt ny måde at destillere på. En metode hvor man kunne fjerne fuselolien fra spritten. Dette kom med tiden til at gøre Aalborg Akvavit berømt. Her i byen lavede man nemlig den fineste og reneste snaps i Danmark.

Hent PDF

Hent mere information her (PDF-fil)