Rakkerens hule
Beskidte skraldemænd, troldkvinder og en hule, der blev glemt, men fundet igen. Velkommen til Rakkerens hule.
Indrømmet; der er IKKE meget at se, når du står her midt imellem Aalborg Historiske Museum og Danske Bank og kigger ned på brostenene, kloakdækslet og den diskrete markering. Men der ligger ikke desto mindre masser af historie gemt få meter nede. Du står nemlig oven på det, der er kendt som Rakkerens hule. En rakker udførte renovationsarbejde, flåede selvdøde dyr og bragte ådsler ud af byen. De fungerede ofte også som bødlens medhjælper og blev ligesom denne betragtet som urene. De var derfor udstødt af samfundet og levede isoleret og kunne kun gifte sig med nogen inden for samme stand. Gjorde rakkeren ikke sit arbejde ordentligt, røg denne i et kummerligt fangehul under byens vestlige port; under jorden, hvor du nu står.
Hent mere information her (PDF-fil)